Så er der gået næsten 2 uger siden sidste indlæg. Dagene er da også blevet godt og grundigt udfyldt. Kan dog kun nævne det vigtigste og største, siden hukommelsen ikke er den bedste (+ indlægget ville blive for langt)
Søster har været oppe i to eksaminer, hvilket gav gode karakterer. Nu mangler hun bare to i denne uge, hvilket selvfølgelig giver en anelse travlhed.
Personligt har jeg haft travlt med en 10siders-(lorte)opgave. Man fik en uge til den. Selvfølgelig den uge, hvor vejret var skønt. Jeg læste grim, gammel dansk og norsk sekundærlitteratur om digte i massevis. Afleverede allerede om fredagen (skulle aflevere senest mandag). Bliver spændende om den kommer til at være noget som helst værd.
Så var der netop det gode vejr. Har siddet lidt på altanen, gik en tur med søster forleden, har cyklet en masse og gik forleden en flere timer lang tur med Søren. I mine gamle sandaler. Hvilke gav kæmpe og mange vabler. Typisk. Blev desuden lidt rød på skulderen og fik en del farve på fødderne. Hvorfor altid fødderne? (efter USA kunne man se stregerne fra mine sandaler i ugevis!).
Jeg har været inde at se Prince of Persia. Alene. I en kæmpebiograf. Og når jeg siger alene, mener jeg helt alene. Ingen andre mennesker overhovedet. Hvilket var lidt uhyggeligt. Og nice. Fødderne op på sædet foran og sådan. Bagefter fik jeg gratis popcorn, fordi der havde været nogle forstyrrelser af en art.
Desuden har jeg set Iron Man 2 for nyligt. Dejlig film. Var derinde med Abena. Ingen af os havde spist aftensmad, men nåede ikke at købe andet end en ice blend (hvilket da også var rigeligt mættende). Bagefter fik vi drinks - "sex on the beach" (lækker!) og noget tequila-noget (ikke helt så god).
Forresten skal søster og jeg snart ind at se Eclipse til gallapremiere. Yay. Sidste år var så cool. Kan kun blive godt! Skal faktisk ind at købe billetterne i dag. I møgvejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar