onsdag den 30. juni 2010

Så er det endelig blevet sommer!

Okay, så jeg har ikke skrevet noget siden d. 6/6. Hmm. Alt for lang tid til at jeg har en chance for at huske alt det spændende, der er sket. Men jeg vil prøve ...

7.-9.
Fulgte søster til samfundsfagseksamen. Hjalp hende med at læse op til fysik. Pakkede taske.

10.
Stod op alt for tidligt. Tog hen til lufthavnen. Sikkerheden var irriterende høj (mand: Who packed you luggage? Where have the luggage been? Do you have any electronics? etc., etc., etc.). Gav noget drikkelse på Baresso til mor og søster, der havde været så søde at følge mig derover. Fløj. Så film på fly. Snakkede med amerikansk sidemand (Brittany Michelle Something). Mellemlandede i Atlanta. Forvirring. Næste fly. Sov og hørte musik. Landede i Los Angeles, woohoo. Ledte efter taxa. Mødte tilfældigvis dansk pige (*host*kvinde*host*), der også skulle til Twi-con ... Delte taxa. Så hendes værelse. Spiste (dyr!) aftensmad sammen på hotellet.

11.
Fandt ud af at jeg har været i området før, da jeg så det lokale center-område. Tror endda vi var ved stedet to gange. Sidste år købte Melissa noget sminke-dims, far noget jakke-dims og jeg noget manga-dims herovre (kan ikke huske med Susan). Denne gang stod den på morgenmad (blåbærpandekager!) sammen med Marianne (hende danskeren).
Det er så nu at jeg burde finde programmet frem og begynde at beskrive alle de fantastiske ting, der skete til Twi-con, men tror jeg vil gemme det til en anden gang på grund af: dovenskab. Og så burde det lidt have et indlæg for sig selv (siden det var så fantastisk! Og har så mange billeder!).

To be continued!


14.

Skulle tage flyet hjemad klokken 6 om morgenen, og derfor være i lufthavnen ved 3-tiden. Ventede i lobbyen på shuttle service (hotel kører en til lufthavn meget billigere end taxa). En ung fyr (Nick tror jeg han hed) burde gøre rent, men snakkede med mig i stedet, mens jeg ventede. Gjorde en anden faktisk også. De amerikanere er så hyggelige og flinke!

Nåede frem til lufthavnen. Ventede. Ankom til Atlanta. Havde fire timers ventetid før næste fly. Lallede rundt (intet kan give motion som at gå i en kæmpeflufthavn som den! Den var så stor at der var mulighed for at tage tog fra en gate til en anden!). Købet noget at spise, ledte efter souvenirs til mor, far og Susan, men butikkerne var noget lort i de to nærmeste gates (nærmest kun mad og kiosker).

Vi var forsinkede. Ikke noget nyt der. Flyveren viste sig at være for varm. Ind i gate igen. De måtte skaffe nyt fly. Derefter nyt flypersonale. Lig med: 8 timers yderligere ventetid. I mellemtiden nåede butikkerne at lukke og folk lagde sig til at sove på gulvene.

Fik dog snakket med nogle søde folk: en gruppe danske udviklingshæmmede mennesker (Louise kunne også godt lide Twilight) og tre styk danske tøser, der havde været udviklingsstudenter i --- hmm, kan jeg faktisk ikke huske. Et af de spansktalende lande i Nordamerika.

Vi lettede. Sov på flyveren. Landede. Mor og søster ventede på mig i lufthavn. Snakkede en masse på vej hjem. Snakkede derhjemme. Gav souvenirs. Spiste mad. Og alt det der.



Heromkring bliver tingene lidt vage for mig. Slappede vist en masse af, og studerede en masse.

(Var ugens læser i 2770 d. 15. Fik at vide at jeg ville kunne finde artiklen på det lokale biblioteks hjemmeside, men har søgt en del uden at finde det, så kan desværre ikke linke det til jer.)



19.

Annas fødselsdag. Gav Bartimæus-trilogi med Sophie (som vi ikke kunne give i hånden, da den var udsolgt, og som jeg desuden ikke har givet Sophie penge for endnu. Ups). Masser alkohol. Snakkede meget med Sophie, lidt med Tenna og Anna. Så en smule fodbold (den dag Danmark rent faktisk vandt!). Chips, alkohol, mad, dessert, mere alkohol. Selvom alkoholen var gratis drak folk ikke særlig meget. Folk gik også lidt tidligt. Var selv hjemme omkring 02.



23.

Lorteeksamen gik lortedårligt. Fik 02. Var skuffet og ked og deprimeret. Mor og søster hjalp lidt på humøret. Lidt.

Var til Melissas afslutningshalløj på Kastrupgårdsskolen. Mor, far, moster og Mathilde var der også. Taler og sange. Bevis. Takketaler. Blomstergivning. Mellie fik gaver. Far, moster og Mathilde gik, mens vi hørte takketaler og så bevisgivning færdigt.

Spisning. Gåtur ned til stranden. Ilden nåede kun at være i noget af bålet. Måtte gå hjem da jeg skulle til eksamen igen dagen efter.



24.

Lorteeksamen nummer to. Gik ret godt. Fik alligevel kun 7, fordi jeg havde rodet rundt i et eller andet, fordi jeg havde været nervøs. Var i hvert fald hvad lærerne sagde. Mødtes med Sophie. Baresso og snak - har jeg virkelig savnet. Samtale med Karina (arbejdsgiver). Skal arbejde i Tivoli! (nice løn, nice goder, nice job!). Mødtes med Sophie igen bagefter. Gik tur til Kongens Have. Der var/havde været cosplay walk. Kendte ikke rigtig nogen. Gik bare videre. Tog hjem.



25.

Købte stof. Mor var med, selvom hun kom direkte fra arbejde og ikke havde fået frokost. Undskyld! - Mellie og jeg burde bare være gået alene/ikke have slæbt dig rundt. Afleverede True Blood 10 tilbage til Anna (som jeg forresten må have læst i løbet af den 24.). Lånte Rasetsu 5, som jeg læste med det samme, da jeg kom hjem.



26.

Købte sidste ting til cosplay (alt for dyre ting i en lokal syforretning!). Besøgte moster.



27.

Syede, syede, så Vampire Diaries og syede lidt mere (helt til klokken 01). Blev inviteret til grill hos moster, hvilket jeg måtte afslå.



28.

Stod op klokken 06. Gjorde cosplays'ne færdige (brugte dog selvf først symaskine omkring 07.30!). Mellie og jeg skulle være Riku og Risa fra Dn Angel:

Riku (Melissas person). Min er desværre ikke til at finde i uniform.

Vi tog ikke særlig mange billeder af os, desværre, må vi gøre en anden dag. Tre ting failede ved cosplays'ne:

1) Resterne af det hvide bånd var forsvundet, så vi måtte klare os uden (til den røde ring ved trøjen/kraven).

2) Glemte at tage den lyserøde sløjfe på (en Risa altid har på), selvom jeg havde lavet den og taget den med og alting. Øv.

3) Håret. Skulle have haft paryk på, men viste sig at være for kort. Så fik Melissa til at klippe mit pandehår. Hvilket er meget underligt. Første gang med egentligt pandehår i årevis! Mit hår var dog stadig for langt og Melissas heller ikke helt rigtigt. Men det går nok.

Vi brugte cosplays'ne til j-popcon introvideo. Hvilket er vildt nice. Jeg havde næsten alle replikkerne i vores gruppe. Skulle forestille at spå Melissa/Riku og Risa/Dark (forvirrende, I know, men den anden i vores gruppe hedder altså Risa i virkeligheden). Glæder mig til at se resultatet.

Gik tur med Melissa til biblioteket og moster om aftenen (hvilket ligger i hver sin retning).

29.

Besøgte far. Is fra ismageriet. Grill til aftensmad. Og en masse snak selvfølgelig. Tog hjem og gjorde os klar til at se Eclipse om aftenen. Hvilket jeg virkelig ikke kan overskue at skrive om lige nu - efter at have skrevet blog i, hvad, en time eller to?

Til dem af jer, der rent faktisk har læst det hele, vil jeg gerne sige undskyld at indlægget blev så langt. Ville bare gerne have alle højde- og lavpunkterne med. Tak for jeres interesse. Og undskyld hvis jeg har glemt noget vigtigt.

2 kommentarer: