Nu har jeg altså siddet og studeret homoseksuelt halløj til klokken halv i midnat. Føler mig ... nørdet. Og træt. Og lidt underlig. Bare fordi ens søster har et projekt om fænomenet, behøver man vel ikke at sidde og tjekke hjemmeside efter hjemmeside igennem efter info. Vel? Tjaeh. Det er skam spændende nok. Bare en dum måde at bruge sin aften på. Alt for sent at gøre det også.
Anyways. Jeg burde hellere lave noget fornuftigt. Som at læse --- den nye True Blood (5eren). Mødtes med Anna i dag. Baresso + True Blood + neglelak. Så burde som sagt læse den. Mere homoseksualitet!!! XD Hvad er der med vampyr-bøger og homoseksualitet? :O Anygays ... Må nok hellere smutte i seng i stedet. Og drømme underlige drømme.
Minder mig om at jeg i nat drømte, at min søs var vildt forelsket i en fyr fra svømmehallen. Men at han var forelsket i mig. Og at jeg vist også ret godt kunne lide ham? Han havde givet mig sådan et virkelig, virkelig flot korssmykke, og så kunne jeg ikke vise det til Melissa. Og kunne ikke lide at fortælle hende om ham. Det var noget værre noget.
Drømte også at jeg kom for sent i skole. Eller. Først vækkede vækkeuret mig for sent. Så vågnede jeg for sent. Og så vågnede jeg for sent igen. Noget i den stil. En drøm i en drøm i en drøm. Virkelig underligt.
Nu vi snakker om underligt: på vejen hjem fra skole tænkte jeg "hey, det kunne egentlig være sjovt at rende ind i Sophie her". Og hvem render jeg så ind i få sekunder senere? Yesh, om Sophie så ikke pludselig kom gående der.
Stødte også ind i Siv på vejen hen til skolen, mens jeg fulgtes med Susan i går, Rasmus i forgårs og Henriette noget af vejen hjemad. Det er noget underligt noget pludselig at køre i metro. Man støder ind i så mange folk på vejen!
Igen blev mit indlæg meget længere end forventet. Det har desuden taget mig næsten ti minutter at skrive. Tsk, tsk, bare træk tiden ud Michelle. Man skulle helst ikke gå i seng før midnat. Hmmm. Som en afslutning vil jeg lige undskylde alle "og'erne". Ifølge min sproglærer må man ikke bruge "og" eller "men" efter punktum. Hvilket egentlig er rigtigt nok. Meeeeeeen (hovsa, nu brugte jeg et andet fyord i stedet XD) det går nok.
Min blog, mine regler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar